Ladestik og ladehastighed: AC, DC og CCS forklaret
Opdateret juli 2026
AC eller DC? Type 2 eller CCS? Ladeverdenen er fuld af forkortelser. Her får du en enkel forklaring på stiktyperne, hvor hurtigt du reelt lader, og hvorfor hastigheden hænger sammen med prisen.
AC og DC: to slags ladning
Der findes grundlæggende to måder at overføre strøm til din elbil på, og de er forskellige nok til at forklare næsten alt andet. AC står for vekselstrøm og er den langsomme, hverdagsagtige ladning, du finder hjemme og ved destinationsladere ved indkøbscentre, arbejdspladser og parkeringshuse. Her sidder omformeren inde i bilen: bilens indbyggede lader laver vekselstrømmen om til jævnstrøm, før den når batteriet, og netop den indbyggede lader sætter loftet — typisk omkring 11 kW, selvom nogle biler kan tage 22 kW.
DC står for jævnstrøm og er lynladning. Her sidder omformeren i selve laderen i stedet for i bilen, så standeren kan sende jævnstrøm direkte ind i batteriet og springe bilens langsomme indbyggede lader over. Det er derfor en lynlader kan levere mange gange mere effekt end en AC-lader, og hvorfor du finder dem langs motorvejene og på strategiske knudepunkter, hvor folk har travlt. Kort sagt: AC er til, når bilen holder stille i timevis, DC er til, når du skal videre hurtigt.
Stiktyperne i Danmark
I praksis møder du tre stiktyper i Danmark, og heldigvis behøver du sjældent tænke over dem i hverdagen — moderne elbiler bruger det samme stik til langt de fleste situationer. Her er de tre, du kan støde på:
- Type 2 er AC-standarden i Europa. Alle nye elbiler solgt i EU har en Type 2-tilslutning, og det er det stik, du bruger til hjemmeladning og al almindelig AC-ladning offentligt.
- CCS (Combined Charging System, også kaldet Combo) er DC-standarden i Europa. Det bygger videre på Type 2-stikket med to ekstra kraftben til jævnstrøm, og det er den stiktype, langt de fleste danske lynladere bruger.
- CHAdeMO er en ældre japansk DC-standard, du stadig ser på nogle af de første elbilmodeller som den tidlige Nissan Leaf. Den er på vej ud: nye biler leveres ikke længere med den, og færre og færre lynladere tilbyder stikket.
Hvor hurtigt lader du?
Ladehastigheden måles i kilowatt (kW), og jo flere kW, jo hurtigere fyldes batteriet. Men tallene på standeren fortæller kun det halve, for hastigheden afgøres af det svageste led. En AC-lader på 11 kW fylder typisk et batteri på 5–8 timer — fint at have kørende natten over eller mens bilen alligevel holder parkeret. En DC-lynlader på 50 kW bringer dig ofte fra næsten tom til omkring 80 procent på cirka en time, mens de kraftigste lynladere på 150–350 kW kan klare de samme 80 procent på cirka 20–40 minutter.
Det vigtige forbehold er, at bilens egen maksimale ladeeffekt sætter loftet, ikke kun laderens. Holder du ved en 350 kW-lynlader, men din bil kun kan tage 100 kW, lader du med 100 kW. Standerens tal er altså et maksimum, du kun får glæde af, hvis bilen kan følge med — tjek derfor din bils specifikationer, når du vurderer, hvor hurtigt du reelt kan lade.
Ladekurven og de sidste 20 procent
Ladning foregår ikke med samme fart hele vejen. Batteriet lader hurtigst, når det er næsten tomt, og hastigheden falder gradvist, efterhånden som det fyldes. Over omkring 80 procent bremser bilen ladningen markant ned for at skåne batteriet, og de sidste procent kan tage næsten lige så lang tid som hele den første halvdel. Det er denne kurve, der ligger bag tommelfingerreglen om, at en lynladning måles til 80 procent og ikke til fuld.
For dig i praksis betyder det, at de sidste 20 procent er dyre i tid ved en lynlader — du står længe og lader langsomt for relativt lidt ekstra rækkevidde. Derfor er det ofte klogere at lade til 80 procent og køre videre, og gemme den fulde opladning til den langsomme AC-ladning derhjemme eller ved destinationen, hvor tid ikke koster det samme.
Hvad betyder det for prisen?
Hastighed koster. Som hovedregel er de hurtigste effekt-trin også de dyreste pr. kWh: langsom AC-ladning ligger typisk lavest, mens de kraftigste lynladere ligger højest. Det er den samme afvejning, der går igen overalt i ladeøkonomien — du betaler et tillæg for at komme hurtigt videre. Har du tid, er den billigste strøm oftest den langsomme.
Det gør stiktype og effekt til to af de vigtigste filtre, når du leder efter en lader. På kortet her på siden kan du filtrere både efter stiktype og efter effekt, så du kun ser de standere, der passer til din bil og dit behov — vil du lade billigt om natten, kigger du efter AC; har du travlt på en køretur, filtrerer du efter de høje kW-tal. Når du kender sammenhængen mellem hastighed og pris, kan du bevidst vælge det ladetempo, situationen kræver.
Se hvad ladehastighed betyder for din pris — beregn dit ladebudget.
Beregn dit ladebudget